Niels Gøtzsche, tillidsrepræsentant for lærerne på Hyldagerskolen har skrevet følgende læserbrev i Albertslund Posten den 30.06.2011: Søren Hald er OK
Læserbrev
I AP af 28. juni rummer side 2 en stort opsat artikel med titlen" Barn flyttes tilbage til mobning".
Jeg kender ikke den konkrete sag, men man kan undre sig over AP`s journalistik. Man lader to navngivne forældre komme med en række udokumenterede påstande om, at lærere og pædagoger har rystet på hovedet af Søren Halds udemokratiske og diktatoriske handlemåde.
Jeg må stille AP og de forældre det spørgsmål: Hvem er de personer? Jeg kender i hvert fald ingen på Hyldagerskolen, der ser sådan på Søren Hald.
Tværtimod anser vi ham for en demokratisk og lyttende leder, som vi er godt tilfredse med. Jeg går ud fra, at AP har undersøgt de nævnte forældres kilder til, hvem de utilfredse lærere og pædagoger er. Alt andet vil være dårlig journalistik.
PS. Hyldagerskolen har i mange år haft en klart formuleret mobbepolitik.
06/07/11 01:45 · Henning Habor
Hej Niels,
Når du ikke kender den konkrete sag og ikke ved, hvilke oplysninger, journalisten på Albertslund Posten har fået, kan jeg ikke rigtigt se, hvad formålet med dit læserbrev er.
Intet sted i artiklen Barn flyttes tilbage til mobning står der, at lærere og pædagoger finder Søren Hald for udemokratisk eller diktatorisk. Der står heller ikke noget om, hvor disse lærere og pædagoger skal findes. Selvom du er tillidsrepræsentant på en stor skole, findes der altså en verden udenfor Hyldager.
Hvis Hyldagerskolen i mange år har haft en klart formuleret mobbepolitik, bør blandt andet du nok være bedre til at informere ansatte i for eksempel SFO'en om den, da ihvertfald Solvej, der var ansat i SFO'en på Hyldager dengang mit barn var der, ikke kendte til omtalte mobbepolitik. Solvej var mit barns kontaktperson.
For mig er tonen i dit læserbrev mistroisk overfor Henriette og jeg. Jeg kan ikke se det konstruktive i dit læserbrev, da du ikke tager stilling til det væsentlige i førnævnte artikel. Artiklen handler om, at mit barn flyttes tilbage til en skole, hvor barnet tidligere er blevet flyttet fra på grund af mobberi.
Men tak for dit input.
Med venlig hilsen
Henning Habor
06/07/11 02:10 · Henning Habor