Nedenstående brev er sendt til Søren Hald fra Allan Nielsen på vegne af en række forældre, der har skrevet under.
Brevet
Herstedlund Skole - Vridsløselille Skole 27 maj 2011
Att.: Skoleleder Søren Hald
Vedr.: Klasseplacering af 0A + 0B fra Vridsløselilleskolen til Hyldagerskolen
I forbindelse med den af Dem udleveret skrivelse den 18.05.2011, hvor det fremgår, at skoleledelsen har taget beslutning om midlertidig flytning af vores børn fra 0A og 0B til Hyldagerskolen, vil vi hermed bede skoleledelsen om nærmere oplysning om grundlaget for denne beslutning!!!
Årsagen er den, at vi som forældre til forholdsvis nystartede børn i skolesystemet, kan undre os over beslutningen og er stærkt uenige i, at I netop vælger denne børnegruppe. En børnegruppe som lige har vænnet sig til en ny hverdag fra børnehaven, som netop har lært selv at komme frem og tilbage mellem skole og hjem. Børn og forældre, har gennem året opbygget en tillid til skolen og SFO´en, som nu er ved at blive nedbrudt, da en sådan flytning, vil give yderligere stor uro og utryghed for det enkelte barn og familie.
Til sammenligning, kan hertil nævnes den uro det gav, da man valgte at sammenlægge de to SFO grupper (Drivhuset og Regnbuen), da Drivhuset skulle under renovering. Denne sammenlægning har betydet, at flere af børnene har været kede af at skulle i skole, har klaget over mave/hovedpine, nogle begyndte at tisse i bukserne og flere blev urolige m.m. Vi undre os ligeledes over beslutningen, da man ved hvor vigtigt det er for børn i denne aldersgruppe, at have faste rammer, struktur og stabilitet i hverdagen.
Vi forældre til børn i 0A og 0B mener, det er dybt uansvarligt og finder det yderst kritisabelt at flytte nogle børn, som på nuværende tidspunkt ikke er trygge og stabile i deres skolehverdag.
Det må være muligt, at finde en anden løsning på pladsproblemet, om ikke andet så vil det være mere naturligt, at flytte nogle elever som er mere ressourcestærke.
Med venlig hilsen
Forældre i 0A+ 0B på Vridsløselille Skole
15/06/11 15:57 · Henning Habor